Man kan faktisk sige det sådan, at da ham med den 15-årige pige pludselig blev syg, blev ham med den 19-årige pige pludselig rask. Forstået på den måde, at hans mandat blev helbredt. Han er stadig en mand i 60’erne, der har skrevet til en pige på 19 år, at hun har en lækker krop. Men da ham med den 15-årige pige pludselig manglede i regnskabet, så tænkte nogen på Christiansborg, at ham med den 19-årige godt kunne bruges alligevel. Derfra var han ikke længere ude i kulden eller syg, han var meget rask, sådan i mandatmæssig forstand.

Loven er jo heldigvis nogenlunde klar til at svare på spørgsmålet (120 dage på et år, for funktionærer i hvert fald) men det er da en interessant retsag der refereres til.

Det lyder også som om skribenten i virkeligheden snakker om pjækkeri:

I enhver stor virksomhed er der nogen, der er mere syge end gennemsnittet. Meget mere syge. Ikke noget, der læner sig op ad et 120-dages problem, men deres forkølelser varer aldrig to dage, men fem dage, deres ømhed i nakken, tørre hoste og tennisalbuer vender hele tiden tilbage, og hvis én på storrumskontoret har lagt sig med influenza, lægger de sig som nummer to. Med garanti.

Det er klart at man aldrig har ret til pjækkeri ifølge loven, men man kan jo reelt ikke vide om det er sygdom eller pjækkeri uden at spørge om en lægeerklæring. Men det kan arbejdsgiveren jo også bare spørge om hvis de er i tvivl.