Ved hjælp af MDMA-assisteret terapi tog Sofie Juhl et hovedspring ned i sine fortrængte traumer fra barndommen. Hun er en af de mange danskere, der tyr til den alternative og ulovlige terapiform.

Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.

Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.

Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.

Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.

  • dolle@feddit.dk
    3·
    3 months ago

    MDMA har en ret lav risiko for at skabe afhængighed sammenlignet med andre stoffer som f.eks. metamfetamin. Du binger det ikke i en længere periode som ellers er sådan man typisk opbygger en afhængighed af stimulanser, for det er ret vanskeligt at være funktionel imens. Du opbygger også hurtigt en tolerance så efterfølgende doser har en mindre effekt, og det tager relativt lang tid (måneder) før du er tilbage til baseline.

    Når det er sagt, så er der selvfølgelig også eksempler på at folk tager det alt for ofte, f.eks. hver weekend, og at de opbygger en psykisk afhængighed af det. Men fysisk afhængighed er der ret lille risiko for, og følger man et terapeutisk forløb med lange pauser imellem vil jeg også mene at risikoen for at opleve psykisk afhængighed er ret lille.