Jeg så nyheden om, at Tiktok vil give mulighed for at ændre i deres algoritme, hvilket forhåbentlig er en god ting. Men det mindede mig også om, at jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan tiktok virker, har aldrig set andet end klip på andre platforme. Jeg er sikkert bare blevet gammel, men er I andre på tiktok?
Jeg er ikke. Jeg er ikke interesseret i korte videoer, og slet ikke når man ikke kan vælge hvilke man ser (det er sådan jeg forstår TikTok virker i hvert fald). Jeg ser YouTube hvis jeg vil se videoer og det er næsten udelukkende videoer af “høj kvalitet”, hvis jeg kan beskrive det sådan.
Heh jeg vil også kalde mit youtube forbrug af høj kvalitet. Også det mere tvivlsomme! Jamen præcis, det var samme oplevelse der vænnede mig fra twitter: alt for meget indhold, jeg ikke selv havde valgt.
Præcis samme oplevelse med Twitter. Jeg tror medier som Reddit (og lemmy) netop virker bedst når man udvælger de emner man gerne vil følge og det er det der tiltrækker mig. Det der med at få fodret noget ned i halsen af en eller anden hemmelig algoritme - det synes jeg er lidt klamt.
Helt enig, men jeg syntes Reddit er begyndt med (mange) flere forslag på subs man burde følge. Har man een gang besøgt en sub dukker den op i månedsvis. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det før.
Hvis du bruger Reddit i sit gamle udseende, så forsvinder den feature også. Du kan vælge at se “det gamle Reddit” inde i indstilliger
Det er selvfølgelig rigtigt; jeg har dog benyttet det til at skære ned på mit SoMe forbrug. Jeg tænker også at det vi pt. ser på Reddit blot er begyndelsen på enshittification så jeg tror snart de forskellige muligheder for at se det på ens fortrukne måde forsvinder.
Ja det har du ret i. Jeg har også haft tanken, at den funktion med det gamle look er på lånt tid.
Jo det er rigtigt, men kun på det nye interface eller i deres egen mobilapp - hvilket er grunden til at jeg aldrig har brugt dem.
Det var en af de ting jeg nåede at blive træt af før jeg smuttede derfra
Fuldstændig enig. Jeg synes ikke kan man få nok godt ud af små korte klip. Det kan sikkert godt vække en interesse i folk, men så kommer den næste video og så har de glemt det igen, og så gjorde det ikke en forskel alligevel. På youtube kan man finde stof til eftertanke
Jeg er, men kun som forbruger (skaber ikke selv content).
I forhold til ikke at kunne vælge hvad man ser — for mig har det handlet om at finde en håndfuld creators der laver interessant indhold, som jeg så følger, og så får jeg kun deres videoer i mit “Following”-feed.
Tidligere var den mindblowingly god til at gætte indhold jeg finder spændende, men synes det er blevet mærkbart værre — sandsynligvis efter design; jeg kan varmt anbefale at læse Cory Doctorows artikel “The Enshittification of TikTok”, som giver et utroligt klart billede af hvordan online tjenester generelt (især gode eksempler med Amazon, Facebook, Twitter) bevæger sig igennem de forskellige trin for at blive profitable (og i processen kn*ppe både brugere, content-creators og annoncører midt over).
Men tilbage til TikTok!
Jeg bruger den primært sammen med min ældste datter (6), hvor vi følger content hun er interesseret i. Hun har ikke sin egen telefon, og vi ser det kun sammen på min telefon (hun må ikke bruge TikTok alene). Typisk 10-15 minutter, og jeg har som sagt kurateret de konti vi følger.
Vi følger især emner som madlavning, tryllekunster, akrobatik, vintage legetøj, krea-ting, natur-ting (vi er spejdere sammen), den slags.
I forhold til de andre tilgængelige medier føler jeg at kvaliteten af indholdet er markant bedre på TikTok (selvom det meste af det nok er tilgængeligt på masser af andre platforme), og vi har aldrig oplevet at der kom en upassende video ind i vores feed (ud over reklamer og influencers, som jeg har trænet hende i at spotte of skippe).
Umiddelbart synes jeg det er sundt at vi kan have den oplevelse sammen, især fordi jeg kan forklare hende om indhold af kvalitet, hvorfor man skal holde sig fra influencers, hvad det er de gerne vil opnå og hvordan de bærer sig ad med det, den slags. En sund dialog, om man vil, imens vi lærer en masse og har nogle sjove stunder sammen.
Det er virkelig nogle fine overvejelser du/I har gjort jer og en fin måde at være sammen på. Jeg tror du har ret, at det er bedre at tage dialogen og så nyde det indhold man kan. Det vil jeg helt sikkert overveje til når ungerne bliver lidt større!
Jeg var på TikTok. Jeg har dog lige afinstalleret det, efter at have brugt det i 3-4 mdr. Spildte alt for meget tid på bare at sidde og glo. Ikke at jeg bruger tiden bedre nu, men jeg fik bare nok af hvad der føltes som tomme kalorier
Jeg er ikke på TikTok, og jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Jeg tror den kom frem på et tidspunkt hvor jeg var pissetræt af traditionelle sociale medier, og var begyndt at interessere mig mere for indieweb, og fødererede platforme, og alt ved TikTok hejste røde flag for mig.
Jeg har et barn som i fremtiden sikkert gerne vil være på sociale medier, også de kommercielle, og så bliver jeg nok nød til at være på det også. Forhåbentlig kan jeg gøre det på samme måde som @renard_roux@beehaw.org gør det med sin datter. En fælles oplevelse hvor man kan være med til at italesætte hvad ungen ser. Indtil da interesserer det mig ikke, på trods af at der sikkert er godt indhold på platformen.
Nej, jeg ser generelt ikke videoer - kort eller lange. Jeg vil altid hellere læse om de ting jeg undersøger…
Var på en overgang.
Oplevede at nærmest 1/4 videoer var en skjult reklame for alkohol. Og så synes jeg at TikTok var for god til at opsluge min tid. Holder mig til feddit, reddit og 9gag.
Efter Cambridge analytica begyndte jeg at være meget bevidst om hvem jeg deler data med. Det blev et langt og dybt kaninhul. Nu har jeg slettet alt der har med Google, Meta, Microsoft, Snapchat og Tiktok at gøre. Jeg bruger primært Signal. Så hørte jeg om Lemmy og Nostr, som et opensource alternativ til Reddit og Twitter, så det prøver jeg af nu. 😊 Er der flere ligesindede der er faldet ned i det kaninhul deler jeg gerne erfaringer. 😊
Jeg tror der er mange her på siden med lignende holdninger - det er nok mest den type der tiltrækkes af Lemmy tænker jeg 😅.
Der er også et fællesskab for privatliv du måske ville være interesseret i: !privatliv@feddit.dk
Det har du da nok ret i. 😃 Det fællesskab skal jeg da helt sikkert være med i! 😊
Jeg har måske set 2-5 videoer uden konto. Den ene video var sammen med kæresten for at finde ud af hvordan en af kvinder e i De Dyre Piger på DR tjener sine penge. En anden video var vidst en pige i familien der viste en video hun havde lavet.
Så ingen konto og maks 5 videoer. Jeg bruger det vidst ikke :)
Jeg er 21 år og bruger ikke TikTok. Jeg havde en konto for et år siden men slettede den da jeg ikke brugte det.