“Økonomisk ramme” er arbejdsgivers udgifter til personale.
“Realløn” er den værdi som pengene har i supermarkedet for den ansatte.
Forskellen er alt det som ligger mellem de to yderpunkter.
Helt konkret indeholder rammen andre former forbedringer som f.eks. længere barsel (+3 uger til far/medmor), højere tillæg for særligt udsatte funktioner (i politiet), en “fritvalgsopsparing” hvor de ansatte selv bestemmer om pengene skal udbetales eller gå til pension (kendt fra det private), opsparing af afspadsering og et særligt lønløft til de lavest lønnede.
Men, størstedelen går til lønnen som vil blive løftet med 5.9% d. 1/4-2024 og 1.7% næste år, dog med mulighed for genforhandling hvis det private stikker af i mellemtiden.
Alt det ovenstående er de 8,8%
Lønstigningerne på hhv. 5,9% og 1,7% betyder at hvis du får 100kr nu, så vil du om 2 år få 1,059 x 1,017 x 100kr= 107,70kr., hvilket så ifølge Nikolaj Wammen svarer til det som koster 103,50 kr. i dag.
Reallønnen for statsansatte er siden sidste forhandling i 2021 faldet med 5%. Jeg ved ikke hvordan Nikolaj Wammen kommer frem til 3,5% men det skal nok passe hvis man har det hele med.
Som noget nyt skal der forhandles igen om bare 2 år. Dette var et ønske fra private arbejdsgiveres side, men det kunne godt se ud til at blive en fordel for særligt de offentlige ansatte. Måske kan de undgå de her efterslæb på realløn, som ellers mere eller mindre er hele pointen med forskudte forhandlinger.
Men, størstedelen går til lønnen som vil blive løftet med 5.9% d. 1/4-2024 og 1.7% næste år, dog med mulighed for genforhandling hvis det private stikker af i mellemtiden.
Det er en reguleringsordning, så ikke en fri forhandling. Der er en formel for hvordan de offentlige lønninger skal stige yderligere, hvis de private lønninger stiger mere end forudsat.
I øvrigt er der to lønstigninger i 2025, i hvert fald i statens overenskomst. Den normale i april, og så en særlig stigning i november.
“Økonomisk ramme” er arbejdsgivers udgifter til personale.
“Realløn” er den værdi som pengene har i supermarkedet for den ansatte.
Forskellen er alt det som ligger mellem de to yderpunkter.
Helt konkret indeholder rammen andre former forbedringer som f.eks. længere barsel (+3 uger til far/medmor), højere tillæg for særligt udsatte funktioner (i politiet), en “fritvalgsopsparing” hvor de ansatte selv bestemmer om pengene skal udbetales eller gå til pension (kendt fra det private), opsparing af afspadsering og et særligt lønløft til de lavest lønnede.
Men, størstedelen går til lønnen som vil blive løftet med 5.9% d. 1/4-2024 og 1.7% næste år, dog med mulighed for genforhandling hvis det private stikker af i mellemtiden.
Alt det ovenstående er de 8,8%
Lønstigningerne på hhv. 5,9% og 1,7% betyder at hvis du får 100kr nu, så vil du om 2 år få 1,059 x 1,017 x 100kr= 107,70kr., hvilket så ifølge Nikolaj Wammen svarer til det som koster 103,50 kr. i dag.
Reallønnen for statsansatte er siden sidste forhandling i 2021 faldet med 5%. Jeg ved ikke hvordan Nikolaj Wammen kommer frem til 3,5% men det skal nok passe hvis man har det hele med.
Som noget nyt skal der forhandles igen om bare 2 år. Dette var et ønske fra private arbejdsgiveres side, men det kunne godt se ud til at blive en fordel for særligt de offentlige ansatte. Måske kan de undgå de her efterslæb på realløn, som ellers mere eller mindre er hele pointen med forskudte forhandlinger.
Det er en reguleringsordning, så ikke en fri forhandling. Der er en formel for hvordan de offentlige lønninger skal stige yderligere, hvis de private lønninger stiger mere end forudsat.
I øvrigt er der to lønstigninger i 2025, i hvert fald i statens overenskomst. Den normale i april, og så en særlig stigning i november.